Den unge italiener, der splitter EU i øst og vest

Den unge italiener, der splitter EU i øst og vest

Press quote (Politiken)
18 July 2014
"Umoden? For en kvinde på min alder er det en kompliment", sagde [Federica] Mogherini selv, da det tyske magasin Spiegel forleden mødte hende for at tale om posten som udenrigschef.

Nu kan hun få meget svært ved overhovedet at holde sit navn varmt, topdiplomat Ian Bond fra tænketanken Centre for European Reform i London."Jeg tror ikke rigtig, at hun længere er en mulighed. Hun kan bruge de kommende uger på at argumentere for flere sanktioner mod Rusland. Men man kan spørge sig selv, hvor troværdigt det vil fremstå", siger han.

I det hele taget deler Ian Bond bekymringen for at give den relativt uerfarne italiener topposten. Ganske vist havde nuværende udenrigschef Catherine Ashton, Storbritannien, heller ikke stor udenrigspolitisk erfaring, da hun i 2009 fik posten.

Det mest fremtrædende på hendes cv var dengang posten som EU-kommissær med ansvar for handel. Men den manglende erfaring i benhård udenrigspolitik skinnede også igennem de første af hendes år som udenrigschef, mener Ian Bond. "Derfor er jeg ikke sikker på, at EU har råd til igen at vælge en udenrigschef, der skal bruge de første år på at blive lært op".