I Rusland kalder de det ’Aleppos befrielse’

Press quote (Information)
16 December 2016

Mens vestlige medier har forsøgt at sondre mellem etablerede terrorgrupper som Islamisk Stat eller det tidligere Jabhat al-Nusra, der har direkte links til al-Qaeda, og Syriens mange andre oprørsgrupper som Den Frie Syriske Hær, har russiske medier haft en tendens til at dele borgerkrigen op i to grupper: én for og én imod Assad-regeringen, siger Ruslandsekspert Ian Bond, udenrigsdirektør i tænketanken Centre for European Reform i London. »Det folkelige narrativ er, at det er en kamp imod terrorisme, og alle, der kæmper imod Assad, beskrives som terrorister,« siger han.

...Ifølge Ian Bond køber russerne sandsynligvis den forklaring, de får i tv-nyhederne. »Hvis du kun hører, at de er terrorister, så er det sandsynligt, at du tror på det. Der eksisterer ikke en særlig effektiv måde, hvorpå den syriske opposition kan forklare, hvem der er hvem. Selv i vestlige medier kan det være svært at finde ud af, men der har dog været nogle forsøg på at beskrive forskellen på de forskellige grupperinger inden for oppositionen. Et sådan nuanceret billede findes slet ikke i Rusland.«